Spray Tan
Behandlingerne bliver udført af uddannet personale, som er med til at vejlede og finde den tan, der passer bedst til dig. Vi arbejder med 5 forskellige tan-nuancer og rådgiver dig baseret på dine ønsker og hvad der passer dig bedst. Under behandlingen står du i vores kabinet, hvor der er god udsugning.
Hvad skal jeg gøre inden Spray Tan?
For at få det bedste resultat, skal du peele huden dagen inden og benytte en god creme efterfølgende. Wax & Nails by Masja anbefaler at bruge Lycon Sugar Scrub.
Om morgenen på behandlingsdagen bader du normalt og vasker dig grundigt.
Du må ikke benytte creme og makeup (højst mascara), da cremen kan blokere for spray tanning væsken og give et uens resultat. Prøv så vidt muligt at undgå deodorant på behandlingsdagen. Skal du vokses, så gør også dette dagen før.
Hvordan foregår behandlingen?
Behandlingen foregår ved, at hele kroppen sprøjtes med tanning væske. Tanning væsken indeholder stoffet DHA, som er det aktive stof i alle selvbrunere. DHA er aktiv på huden umiddelbart efter behandlingen og op til 12 timer efter. Du vil derfor først kunne se det endelige resultat af behandlingen efter at have været i bad.
Vi anbefaler, at du venter 6-8 timer med at gå i bad. Indtil du har været i bad kan farven se ujævn ud, da overskudsfarven samler sig. Du skal ikke smøre farven ud eller vaske overskudsfarven af før du går i bad. Håndfladerne og evt. fødderne, beskyttes med barrierecreme.
Vælger man at beholde undertøj på, bliver man ikke brun de steder. Tøjet tager ikke skade, men det vil være en fordel at have mørkt løstsiddende tøj på. Den afsmittede farve går dog af i vask. Selve behandlingen tager ca. 5-10 min., hvorefter du skal stå og tørre et kort øjeblik. Vi har engangstrusser og hårbånd/hårhætter til dit hår, samt engangsfodsåler, så du ikke får mørke fodsåler.
Hvad skal jeg være opmærksom på efter min behandling?
I dagene efter behandlingen er det vigtigt, at du smører din hud dagligt med en god bodylotion. For at sikre en fortsat ensartet farve i takt med at farven langsom aftager, vi anbefaler Bodylotion fra Lycon med Vitamin B5, Jojoba Olie og Vitamin E. Den er ekstra nærende og absorberes hurtigt ind i huden.